UDVIKLINGSFORSTYRRELSER, HJERNESKADER OG KOGNITIVE SVÆKKELSER

En udviklingsforstyrrelse kan være arveligt betinget og komme til at præge hele ens livsforløb. 

​

​Hjerneskader kan også opstå tidligt, for eksempel i fosterlivet, eller på ethvert tidspunkt derefter. Årsagerne kan være mange, for eksempel forhøjet tryk inde i kraniet, forgiftninger, iltmangel, hormonelle forstyrrelser, blødninger, blodpropper, hjerneinfektioner eller stød mod hovedet.

​

Tidlige skader og skader, der påvirker større områder i hjernen, kan have udbredte skadevirkninger på de kognitive funktioner, mens afgrænsede vævsskader, der opstår i voksenlivet, når hjernen er færdigudviklet og funktionelt specialiseret, oftest medfører mere afgrænsede kognitive svækkelser.​

​

​

Almene symptomer

Visse symptomer optræder næsten altid i en eller anden grad, uanset hjerneskadens lokalisation, art eller omfang. Der vil ofte være vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, indlæring og hukommelse samt hurtigt indsættende træthed og øget søvnbehov. 

​

Hvis evnen til at holde sig opvakt, aktiv og energisk er påvirket, kan det i anden række svække alle andre mentale funktioner. Nedsat initiativ og igangsætning kan medføre en stillestående inaktivitet.

​

Specifikke symptomer

Listen over specifikke symptomer er lang og kan ikke beskrives udtømmende. Der kan være problemer med at forstå det talte sprog eller at udtrykke sig sprogligt samt med at læse og skrive. Andre eksempler er besvær med at finde vej og orientere sig rumligt eller med at forstå mønstre, figurer og mekaniske indretninger.

Det mentale tempo kan være nedsat, så alt udføres i langsom hastighed. Evnen til at planlægge og udføre planmæssige handlinger effektivt, vedholdende og fejlfrit kan være påvirket. 

​

Andre konkrete eksempler kan være en fuldstændig mistet evne til at lagre ny information i hukommelsen, evnen til at genkende ansigter, skelne former, farver eller lyde og udføre enkle praktiske handlinger. Sansemæssige og motoriske funktioner kan være specifikt påvirkede, såsom lys- eller lydfølsomhed, synsfeltsudfald, neglekt for det ene halve synsfelt eller den ene kropshalvdel samt parese i arme, ben eller ansigt.

​

Emotionelle og sociale symptomer

Evnen til at holde sig følelsesmæssigt stabil kan være svækket, så man hurtigere bliver irriteret, vred og opfarende eller måske hurtigt bliver rørt og får let til tårer. Nogle personer kan pludselig bryde i gråd. 

​

Man kan hurtigt føle sig belastet og overvældet af almindelige daglige krav og ved overstimulering i situationer, som ved selskaber med skiftende samtaler eller i supermarkeder med alt for mange indtryk, som man ikke længere kan lukke af for og abstrahere fra. Motivation, initiativ og igangsætning er andre sårbare funktioner, som kan medføre passivitet og stilstand.

​

Evnen til at opfatte og forstå sociale signaler og regulere sin adfærd efter skrevne og uskrevne regler kan være påvirket. Dette kan øge risikoen for at komme på tværs i sociale samspil med andre. Omgivelserne kan opleve, at man har ændret personlighed og er blevet ligeglad med forhold, som man ellers har haft en mening om og måske endda har haft et passioneret forhold til.