Ved særlige individuelle behov kan en række meget specifikke evneprøver og færdighedsprøver blive anvendt.
Vurderingen foretages typisk ud fra, hvordan ens resultater ligger i forhold til et repræsentativt udvalg af mennesker i ens aldersgruppe. Dette kaldes testens normering.
De enkelte prøver er udviklet med henblik på at have høj gyldighed og pålidelighed, hvilket er tekniske termer for testens værdi og nøjagtighed - om den måler det, den skal, og om den gør det på en sikker måde. Når flere prøver kombineres, som sigter mod at måle det samme funktionsområde på lidt forskellige måder, øges målingens gyldighed og pålidelighed. Et samlet intelligensmål baseres typisk på 10 delprøver og er derfor et mere pålideligt mål, der er mindre følsomt over for støj fra tilfældigheder og forskellige fejlkilder.
Ved hjerneskader vil man desuden undersøge den særlige evneprofil, som en person kan have, for at lokalisere og vurdere graden af specifikke kognitive funktionsnedsættelser.
Beskrivelsen af ens personlighed kan baseres på den såkaldte femfaktorteori. Her beskrives ens resultat på følgende fem faktorer:
- Emotionel stabilitet/ustabilitet
- Ekstroversion/introversion
- Åbenhed
- Venlighed
- Samvittighedsfuldhed
Hver af disse faktorer har flere underliggende facetter, der udgør en del af beskrivelsen.
Det kan også være gavnligt at belyse personligheden gennem en test, der resulterer i en beskrivelse baseret på psykiatriske diagnostiske kategorier.