Vidste du?

​Vidste du, at neuropsykologi og psykometri er to forskellige discipliner?

• Neuropsykologi er en klinisk disciplin, der udforsker kognitive funktionsnedsættelser i forbindelse med hjerneskader (hjerne-adfærd relationer).
• Psykometri går også under andre navne som individualpsykologi eller differentialpsykologi. Den beskriver, hvordan mennesker, der er almindeligt sunde og raske og ikke fejler noget bestemt, er forskellige fra hinanden i evner og personlighed – det, der gør os til særskilte individer. Mange psykologiske målemetoder er udviklet inden for denne retning, og derfra kommer navnet psykometri.

​Vidste du, at præstationer i forskellige evneprøver er positivt korrelerede?

• ​Det betyder, at hvis man klarer sig godt i én prøve, vil man med sandsynlighed også klare sig godt i den næste, den tredje og alle de andre prøver. Dette fænomen kaldte Charles Spearman, som var professor i London i begyndelsen af det forrige århundrede, ”The positive manifold.”
• Denne samvariation i testresultaterne er grundlaget for, at man kan tale om almen begavelse eller generel intelligens. Generel intelligens, eller bare g (lille g i kursiv), som Spearman foretrak at kalde det, kan forstås som en overordnet, almen og domænefri effektivitetsfaktor, som påvirker alle underliggende specifikke evner i forskellig grad.
• Forsøg på sproglige definitioner af intelligens falder altid lidt forskelligt ud. En enkel formulering lyder: Evnen til at håndtere mental kompleksitet. Det vil sige, om man stadig kan følge med, når det bliver indviklet.

Vidste du, at resultaterne af mange evneprøver fordeler sig som en normalfordeling?

• ​I repræsentative udsnit af den almindelige befolkning vil resultaterne af velkonstruerede evneprøver oftest fordeles som en gaussisk fordeling. Denne kaldes også normalfordelingen eller den klokkeformede fordeling (på engelsk ”the bell curve”).
• Tests fra forskellige evneområder kan kombineres til en samlet intelligensmåling. Hvad angår ens placering i forhold til andre mennesker, kan det sige noget om ens muligheder eller udfordringer på mange områder, herunder i arbejdslivet. Man kan have medvind, hvis man ligger højt, eller det kan være op ad bakke, hvis man ligger lavt.​

​Vidste du, at man i moderne psykologisk forskning udleder den almene evnefaktor, eller ”g-faktoren,” ved hjælp af en statistisk teknik kaldet faktoranalyse? Den første af slagsen blev udviklet af netop Charles Spearman.

​

• ​En model, der har vundet stor udbredelse siden 1993, er den såkaldte CHC-model. Den er opkaldt efter Raymond Cattell, John Horn og John Carroll. Den kendes også som ”tre-stratum-modellen,” da den er en hierarkisk model med en generel evnefaktor øverst, som påvirker et antal brede underliggende evnedomæner, som hver især igen påvirker de faktiske manifeste tests, som personerne har taget, og som vi har tal for.

​Vidste du, at de fleste kommercielle intelligenstests i dag er udviklet på baggrund af eller tilpasset den faktoranalytiske forskning i de menneskelige evners psykologi?

​

• ​Det gælder blandt andet Wechsler-prøverne for førskolebørn (WPPSI-IV), skolebørn (WISC-V) og voksne (WAIS-IV).
• Den amerikanske Woodcock-Johnson Tests of Cognitive Abilities III og IV, som kan bruges fra førskolealderen op til voksenalderen, er den mest omfattende test, der bygger på CHC-modellen.
• En udvidet CHC-model kan ses til venstre. Den viser g-faktoren og et større antal brede evnedomæner, som også inkluderer nogle tentative evneområder, der endnu ikke er velundersøgt.

Vidste du, at forskellige evnedomæner ændrer sig forskelligt gennem livet?

• ​Målt i forhold til ens ungdomsniveau falder de forskellige evnedomæner i forskellig takt, når man ældes. Typisk falder det mentale tempo mest, men det gælder også evnen til original problemløsning, hvor man ikke kan støtte sig til tidligere erhvervet viden. Sprog og almenviden holder sig derimod længe på det oprindelige niveau.

​

Vidste du, at ens almene begavelse i høj grad er arveligt betinget?

• ​Arveligheden er mindst i barndommen, men øges gennem opvæksten og stabiliseres i det unge voksenliv. Dette kaldes Wilson effekten.

​

Vidste du, at intense pædagogiske tiltag for at øge intelligensen hos børn ikke har vist en varig effekt?

• ​Den positive effekt har vist sig at være midlertidig og aftage med tiden, hvor børnene igen lander på deres oprindelige evneniveau.

​

Vidste du, at der skelnes mellem evner og færdigheder?

• ​Generel intelligens er en bagvedliggende (latent) og i stor udstrækning medfødt egenskab, der henviser til den grundlæggende evne til at lære og forstå.
• Færdigheder er derimod opøvede (manifeste) ekspertiser og tilegnede kundskaber, der tillæres gennem systematisk undervisning og træning over længere tid. Hvor dygtig man kan blive, afhænger i betydelig grad af ens latente evner.
• En ihærdig indsats for at opnå viden, kundskaber og færdigheder kan i nogen grad kompensere for begrænsningerne i ens naturlige evner.

  ​​

Vidste du, at en god balance mellem evner og udfordringer giver tilfredshed?

• ​Står man over for alt for store krav, risikerer man at blive overvældet og stresset.
• Står man over for alt for lette krav, risikerer man at kede sig og blive frustreret.
• Det handler om at finde den rette balance, også efter en hjerneskade.

​Vidste du, at kompetencemotivation er en stærk menneskelig drivkraft?

• Ønsket om at realisere sine indre muligheder gennem udvikling og udøvelse af det, man er god til og har ekspertise i, er en stærk drivkraft, der understøtter mange menneskers selvfølelse og personlige identitet (”Jeg er det, jeg kan”).
• At miste nogle af sine færdigheder og kompetencer efter en hjerneskade er et tab, herunder også et identitetstab, der kan medføre sorg og depression.

​Vidste du, at behovet for gode personlige og sociale samværsrelationer er en stærk menneskelig drivkraft?

• ​At søge harmoniske relationer, både de intime, venskabelige og de bredere sociale, er en stærk drivkraft, der understøtter mange menneskers selvfølelse og personlige identitet (”Jeg er det jeg tilhører”).
• ​At miste nogle af sine emotionelle og sociale færdigheder og kompetencer efter en hjerneskade er et tab, herunder også et identitetstab, der kan medføre sorg og depression.

​

Vidste du, at eksistentielle vanskeligheder ofte viser sig i efterforløbet af en akut hjerneskade?

• ​Efter en hospitalsindlæggelse og et ambulant efterforløb kan de mest alvorlige og akutte symptomer være lettet meget. Det bliver først da tydeligt, at det funktionelle plateau, man er landet på, bliver den stationære tilstand, man kommer til at skulle tilpasse sig og leve med fremover.
• ​Man havde måske håbet på større fremgang, og det endelige tab går nu for alvor op for en.
• ​Først når man kender det stationære niveau, kan man for alvor begynde den forarbejdning og tilpasning, der kan give en accept og et meningsfuldt indhold i ens tilværelse.

​

Vidste du, at det kan være belastende at være pårørende til en person med hjerneskade?

• ​Plejeopgaver kan på længere sigt være belastende for en pårørende.
• ​Sproglige kommunikationsvanskeligheder kan være belastende for en pårørende.
• ​Ændret adfærd, der skyldes særlige kognitive svækkelser, kan være vanskelig at forstå og blive belastende for en pårørende.
• ​Ændringer i personlighed, følelsesregulering og social forståelse kan være belastende for en pårørende.
• ​Vanskeligheder med at forstå den hjerneskadedes almene symptomer kan være belastende for en pårørende.
• ​En pårørende til en person med hjerneskade kan have behov for rådgivning og samtaleterapi.​